Uvildig rådgivning gav råd til både butik nr. 2 og sommerhus
Med Fortis Finance & Business som forhandlingspartner fik Ole kapital til ny butik og sommerhus
Ole Nielsen er franchisetager i Dansk Outlet og driver den succesfulde og sunde butik i Haslev. Han står over for at skulle åbne butik nr. 2 i Næstved, men samtidig var han og konen interesserede i at investere i sommerhus. Ole tog fat i Fortis Finance & Business for at sikre sig uvildig rådgivning og varetagelsen af hans interesser. Vi forhandlede med banken og fik en aftale om finansiering af både butik og sommerhus på plads.
Med et kapitalbehov der voksede i forbindelse med åbningen af butik nr. 2 og et ønske om køb af sommerhus, havde Ole Nielsen brug for en forhandlingspartner overfor banken. Ole har selv siddet på den anden side af bordet i mange år og rådgivet omkring bolighandler, så han ved om nogen, at banken først og fremmest varetager deres egen forretning. Derfor kontaktede han Fortis Finance & Business for at sikre sig en partner, der 100% varetog hans økonomiske interesser.
Sammen med Ole tog vi en drøftelse af mulighederne, herunder en forelæggelse af hans ønsker og planer. Vi stod for forhandlingen med banken ud fra det materiale og den information, som Ole kunne bidrage med. Vi fik en aftale i stand, hvor både butik og sommerhus kunne indeholdes i økonomien til gavn for både business, formueoptimering og ikke mindst Ole og hans kone Ivys livsglædeoptimering mange år frem.
“Mia viste sig som en stærk og kompetent rådgiver over for mig og som forhandler over for banken. Summa summarum er, at finansieringen til både butik nr. 2 og sommerhuset er faldet på plads på bedste vis.”
Ole Nielsen, Franchisetager i Dansk Outlet Haslev og Næstved
Konkrete forbedringer
- En bedre bankaftale med billigere finansiering
- Kapital til både butik og sommerhus
- Støtte og tryghed i varetagelse af interesser